30 års erfaring

med projektledelse af spildevandsprojekter

Nordisk Vandteknologi A/S tilbyder specialiseret rådgivning inden for:

  • Spildevands- og slamområdet
  • Vurdering, valg og udbud af nye teknologier
  • Innovationsprojekter
  • Stategiske rapporter og litteraturstudier
  • Tilslutningstilladelser til industrien
  • Bæredygtighed og cirkulær økonomi 

Nordisk Vandteknologi A/S bidrager til udvikling, etablering og afprøvning af nye teknologier til bæredygtig rensning af industrielt- og kommunalt spildevand.

Innovations- og projektchef Hanne Løkkegaard

 
 
 
 

Om os



Vi er en iværksætter virksomhed. Vi skaber samarbejder på tværs af spildevandsforsyninger, industrien, rådgivere og universiteter og trækker på de skarpeste kompetencer for at opnå vellykkede projekter.


Vores fokusområder er:


Rådgivning

- Rensning af spildevand (kemisk og biologisk)

- Disponering af slam

- Cirkulær økonomi og genanvendelse af restprodukter

- Mikroforureninger herunder mikroplast og PFAS

- Forebyggelse af svovlbrinte i trykledninger


Udviklingsprojekter

- Idegenerering og projektledelse

- Fundraising 


Undervisning og afholdelse af konferencer

Foredrag og mødeledelse til konferencer og workshops

  Sparring omkring formidling af fagligt stof



Vores motto er

Vi finder den rigtige teknologi som løser jeres behov, er bæredygtig og økonomisk attraktiv - også på den lange bane.

Erfaring

Hanne Løkkegaard er leder og ejer af Nordisk Vandteknologi A/S. Hanne har 30 års erfaring med et bredt antal projekter inden for spildevandsområdet og har igangsat og gennemført et stort antal udviklingsprojekter. Med en uddannelse som civilingeniør og en ph.d.-grad i spildevand har Hanne værktøjerne til at arbejde analytisk og med komplekse problemstillinger. Et tæt samarbejde med medarbejdere på forskellige niveauer herunder driftsorganisationerne og industrien er en vigtig parameter for Hannes succes.


Hannes specifikke erfaringer de seneste år:

Rådgivningsydelser

  • Forslagskatalog for Vamdrup Renseanlæg i samarbejde med virksomheden Lallemand, (Blue Kolding 2021)
  • Udbudsprojekt vedr. nyt forrenseanlæg på Skagen Renseanlæg, (Frederikshavn Spildevand 2021)
  • Undersøgelse af muligheder for decentral rensning hos industrien, (Frederikshavn Spildevand 2021/2022)
  • Undersøgelse af tiltag til forbedring af slamegenskaber på renseanlæg Damhusåen, (Biofos 2021)
  • Vurdering af on-line bestykning på 3 renseanlæg, (Biofos 2020)
  • Tilslutningstilladelser til flere fødevareindustrier, kemiske industrier og Hobro Sygehus 2012 – 2018.
  • Flere projekter vedr. rejektvandsrensning på renseanlæg 2010 – 2015
  • Notat vedr. særbidrag for spildevand afledt fra særligt forurenende virksomheder, 2012

 

Udviklingsprojekter

  • MUDP – projekt: Udvikling af en bæredygtig teknologi til genanvendelse af biomasse fra fødevareindustrien, 2022 -
  • MUDP – projekt: Teknologier til fjernelse af mikroforureninger i regnvandsbetingede udledninger fra veje og kunstgræsbaner, 2020 – 2022
  • MUDP – projekt: Integreret digital svovlbrinteforebyggelse i lange kloakledninger, 2020 – 2022
  • MUDP – projekter (2 stk.): Genindvinding af fosfor fra slam – mål: 80 % genindvinding af fosfor, 2015 - 2019
  • MUDP – projekt: Bæredygtig og decentral rensning af vaskerispildevand, herunder fjernelse af mikroplast, 2017 - 2019
  • MUDP – projekt: Udvikling af teknologi til fjernelse af mikroplast fra regnvandsbetingede udledninger, 2016 – 2018
  • MUDP – projekt: Båndfilterteknologiens potentiale for at fjerne mikroplast i kombination med organisk stof i renseanlæggets primærdel, 2015 – 2017
  • VUDP – projekt: Rethink sludge – optimering af slamafvanding via onlinesensorer, 2017 – 2018
  • VUDP – projekt: Udvikling af metode til screening af mikroplast i spildevand, 2015 – 2016
  • Innobooster – projekt: Udvikling af virtuel sensor til forebyggelse af svovlbrinte i trykledninger, 2020.
  • Innobooster – projekt: Båndfilter til kulstofhøst fra renseanlæggets primærdel (Integreret IOT), 2020
  • Innobooster – projekt: Udvikling af effektiv filterteknologi, 2016.


Litteraturstudier mv.

  • Litteraturstudie om fremtidige anvendelsesmuligheder af slam - perspektivering i forhold til trends i Europa, (Frederikshavn og Syddjurs Spildevand samt AquaDjurs 2020)
  • Litteraturstudie vedr.: potentialer for nanobobler til beluftning af renseanlæg (NK-Forsyning, 2020)
  • Baseline for FN´s verdensmål, (Danmarks Statistik 2020)
  • Massebalancer af gummigranulat, som forvinder fra kunstgræsbaner - med fokus på udledning til vandmiljøet – en litteraturgennemgang (Genan, 2018)
  • Partnerskab om mikroplast (Miljøstyrelsen, 2017)

 

Nyheder

Januar 2024


Nyt projekt lanceret for at udvikle danskproduceret nanoboble-teknologi til energieffektiv renseanlægsdrift


I nyt projekt udvikler vi en danskproduceret nanoboble-teknologi til energieffektiv drift af renseanlæg. Projektet er støttet af Energistyrelsens EUDP-pulje og forener innovative danske virksomheder og akademiske institutioner i en fælles mission. Vores mål er at revolutionere beluftningsprocessen og markant reducere energiforbruget i vandsektoren.

 

Projektet er et samarbejde mellem Nordisk Vandteknologi A/S, Svendborg Motorværksted ApS, LakeAid ApS, Aalborg Universitet, Vandmiljø Randers og Vand og Affald


For yderligere information se dette link:

Nyt projekt lanceret for at udvikle danskproduceret nanoboble-teknologi til energieffektiv renseanlægsdrift | LinkedIn





Januar 2024


Nyskabende MUDP-projekt skal teste kombinationen af båndfiltrering og nanobobleteknologi til reduktion af PFAS-forurening drænvand fra lossepladser.

I en banebrydende indsats for at tackle PFAS-forurening i drænvand fra lossepladser, har et konsortium af førende danske virksomheder og akademiske institutioner lanceret et nyskabende projekt støttet af Miljøstyrelsens MUDP-pulje. Projektet fokuserer på at kombinere båndfiltreringsteknologi med avancerede nanosæbebobler for at forbedre behandlingen af PFAS-holdigt vand. Dette unikke initiativ vil anvende nanosæbebobler og sæbestoffer for at skabe PFAS-beriget skum, som efterfølgende kan filtreres effektivt fra drænvandet ved hjælp af båndfilteranlæg. Projektet er et samarbejde mellem flere førende aktører i branchen:

  • AL-2 Teknik A/S, står for opbygningen af den samlede renseteknologi.
  • Nordisk Vandteknologi A/S, er projektleder på projektet.
  • LakeAid ApS, leverandør af nanoboblegeneratoren.
  • Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, bidrager med deres forskningsmæssig ekspertise.


For yderligere information se dette link:

Nyskabende projekt tester nanobobleteknologi til reduktion af PFAS-forurening i spildevand | LinkedIn




November 2023


Nordisk Vandteknologi har nu både kontor i Vest- og Østdanmark


For at efterkomme efterspørgslen fra vores Sjællandske kunder har vi nu åbnet kontor på Sjælland.




Oktober 2023


Udvikling af rensegris til forebyggelse af svovlbrinteproduktion i trykledninger

 

Nordisk Vandteknologi deltager sammen med Svendborg Motorværksted, Vandmiljø Randers og Vandcenter Syd i udvikling af en ny bæredygtig rensegrisløsning til forebyggelse af svovlbrinteproduktion i trykledninger.

 

Hanne Løkkegaard fra Nordisk Vandteknologi er ansvarlig for projektledelse, dokumentation og kommunikation om rensegrisens potentialer.